Lapskaus
Lys lapskaus.
Salt svinekjøtt, potet, løk, purre og rotgrønnsaker i terninger.
Serveres selvfølgelig med «Mormors flatbrød».
«Blir det bedre nå, så må jeg nesten ha flatbrød til»
For hver porsjon lapskaus vi selger, så gir vi tilsvarende til enten Fattighuset eller Maritakafeen.
Allergener: Selleri.
Naar Grisen den skal slagtes, saa henter vi Per Smed, fordi han er saa munter og bor her lige ved. Han ta'r saa høje Dramme, dertil en mægtig Skraa; men Grisen bliver kværket, det kan du bande paa! Før Hanen søvnigt blinker mod Dagens første Skjær, da glimter Smedens Lygte i Grisens blanke Svær. Og Grisen maaler Ka'len: „Er noget galt i Vej'n?“ Og selve Grisehalen staar som et Spørgsmaalstegn. Men ind i Bøvlen skræver nu Smedens krumme Ben, mens Grisens Børster hæver sig bange én for én. I Nødset ud den trilles til Hyl og ilde Sang; ej Degn kan synge værre ved Konekirkegang. Med Nattedryp i Skjægget nu vækkes Bondens Gaard, mens Maanens fede Hage paa Storkereden staar. Dens krumme Skive truer som selve Dødens Segl, og Smeden agterude han er saa haard en Negl. I Trommehinden stinger de jammerfulde Hvæl, mens Gissebassen tinger med Smeden om sin Sjæl. Bag Tærsklen Bryggekarret er hvælvet til Skafot, og Kedlens Dampe sætter paa Per en graa Kalot. Gud naade Gissebassen alt i dens sidste Stund! Nu lukker den sit Øje og allersidst sin Mund. Og alle Kjedler bobler, og Øsen gaar gesvindt, og gjennem løste Børster henraser Kniven blindt. Per Smed kan alting ordne, han bærer Flæsket fram; med Trøjeærmet tørrer han Munden til en Dram. Han klinker, og han klukker indvendig af sin Skjæmt, og dog skal ingen sige, at Pligten bliver glemt. Med Fingermaal bestemmer han Tykkelsen af Flæsk, han læser Svinemaver, som Præsten læser Græsk, han kritisk Galden forsker, og Aftægtsmandens Aar — ja, selv Ufødtes Skæbner han ud af Milten spaar. Og hele Huset lugter af Lever og af Løg, i Loftene det smælder af Larm og Grydestøj, den sorte Pølse dykker i Kog som en Delfin, og Dørene udjamrer de mest usmurte Hvin. Og det blev Aftensilde med Tøsne over Jord, og det blev Pølsegilde med Dramme over Bord. Per Smed sad bred paa Bænken med Pølsen for sin Haand og sødede dens Skiver 80 med Viddet fra sin Aand. Humøret gaar i Højden, mens Drammene gaar ned. Per Smed er nu fuldmodig, saa hver faar ren Besked! Men Modet i hans Bringe er intet Krigermod, og Blodet paa hans Klinge er ikkun Griseblod.